Priser på beregning for nedrivning af bærende væg

Nedrivning af bærende vægge

Skal du have revet en væg ned i din bolig, skal du være sikker på, hvilke mekaniske egenskaber væggen har, inden du går i gang med nedrivningen.

Som udgangspunkt kan vægge være bærende for både vertikal last (tyngde af konstruktionsdele, sne, vind og mennesker) og for horisontal last (vind på bygningens tag og ydervægge).

Derfor kan det i praksis være næsten umuligt for dig selv eller din håndværker at vurdere, om væggen er bærende.

Derfor skal du altid kontakte en rådgivende ingeniør, som enten kan vurdere væggens egenskaber ud fra det oprindelige projekt- og tegningsmateriale, eller kan komme ud og foretage en visuel inspektion af væggen på stedet.

Er væggen bærende for vertikal last, skal der indlægges en bjælke/drager, som kan optage den belastning, som vægstykket hidtil har optaget. Bjælken fører så lasten videre ud til åbningens sider og ned i vægstykket, eller eventuelt en søjle, ved åbningens kant.

Bjælken kan enten lægges synligt under loftet, eller den kan i visse tilfælde skjules i etageadskillelsen eller på loftrummet. Det kan dog være bekosteligt med den skjulte løsning.

Er væggen bærende for horisontal last, skal det kontrolleres ved beregning, at der er nok stabilitet i de resterende vægge i bygningen til, at bygningens samlede modstandsevne for horisontal påvirkning ikke kompromitteres.

Er dette ikke tilfældet, skal der indlægges en stabiliserende stålramme, som kan optage den horisontale last, som væggen hidtil optog, eller der skal foretages en forstærkning af en eller flere af de resterende stabiliserende vægge i bygningen.

I de fleste nyere huse, har man brugt lette stabiliserende vægge i porebeton (gasbeton) eller lignende materiale. Dette gør, at man stort set altid har forstærket udvalgte vægge imod væltning og imod glidning.

Derfor skal der som regel altid foretages forstærkning, når du skal fjerne en stabiliserende væg i et nyere hus. I ældre huse, er der ofte anvendt teglstensmurværk til de stabiliserende vægge, såvel ydervægge som indervægge.

Disse har en meget stor tyngde (ca. 3 gange så stor som porebeton), hvilket også giver dem en betydelig større modstandsevne for væltning og glidning.

Derfor er der chance for, at der ikke skal foretages forstærkning, når du skal fjerne mindre dele af de stabiliserende vægge i et ældre hus.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du kontakter en ingeniør, når du skal fjerne en stabiliserende væg.

Hvilke typer vægge kan være bærende?

Der er i praksis mange typer vægge, som kan være bærende, og du skal derfor altid spørge en konstruktionsingeniør til råds, når du skal rive en væg ned. Til at starte med, er der en række vægplaceringer, som kan indikere, at vægge er bærende for vertikal last:

Bærende gavlvæg: Gavlvægge er bærende for gavltrekanten over.

Bærende tværvæg: Tværgående murede vægge kan være bærende, hvis der er en muret væg i etagen over på tilsvarende placering, eller hvis dragere, som bærer etageadskillelsen, hviler af på den tværgående væg.

[i] I etageejendomme er der mange faktorer, som spiller ind, og der skal derfor laves en vurdering i den specifikke situation.

Vægge kan også være bærende for horisontal last (vindlast) også kaldet stabiliserende vægge:

• Generelt set er alle bærende vægge også stabiliserende. Dog vil man typisk kunne fjerne store dele af de bærende facadevægge og den bærende hovedskillevæg uden, der skal laves forstærkning af af det stabiliserende system i bygningen.
• Tværgående murede vægge er i langt de fleste tilfælde kritisk stabiliserende vægge. Dette skyldes, at tværstabiliteten i en villaejendom med saddeltag typisk er kritisk, da den tværgående væltende last er langt større end den væltende last på gavlene.
  Dette skyldes, at tværlasten både består af lasten på hele facaden og den fulde væltende last på taget. Derudover har tværvæggene meget lavere tyngde, da disse sædvanligvis ikke bærer tagkonstruktion og etageadskillelse.
• I villaejendomme med stabiliserende og bærende vægge i porebeton (gasbeton), er det stabiliserende system ofte fuldt udnyttet, og alle væggene vil her være stabiliserende.
• I villaejendomme med stabiliserende og bærende vægge i træskelet, er det stabiliserende system ofte fuldt udnyttet, og alle væggene vil her være stabiliserende.

Man har i tidens løb lavet mange typer af bærende vægge, og bygningens alder er derfor også en indikator for, hvilken type vægge, man har anvendte til de bærende vægge:

• Murværk også kaldet teglstensmurværk er blevet anvendt til bærende og stabiliserende vægge lige så langt tilbage, som vi kan dokumentere. Derfor er det en meget stor indikator på, at væggen er bærende og/eller stabiliserende.
• Porebeton, også kaldet gasbeton, blev i 50´erne meget populært at anvende i danske villaejendomme som bærende og stabiliserende vægge. Gasbeton anvendes stadigvæk den dag i dag som bærende og stabiliserende vægge. Derfor er det en god indikator på, at din væg er enten bærende eller stabiliserende. Det skal dog siges, at man også laver lette, ikkebærende skillevægge i gasbeton, så det er ikke en garanti for, at væggen er bærende.
• Træskeletvægge har været anvendt som bærende og stabiliserende vægge helt tilbage til vikingetiden. Træskeletvægge er dog også meget almindelig at anvende til lette, ikkebærende skillevægge, og det er derfor en meget løs indikator på, om væggen er bærende og/eller stabiliserende.
• Bindingsværksvægge er principielt træskeletvægge med murværk (tavl) imellem stolperne. Denne type vægge er meget anvendt som bærende og stabiliserende vægge fra 1500-tallet og frem til starten af 1900-tallet. Hvis væggen er opført i bindingsværk er den næsten med sikkerhed bærende og/eller stabiliserende.
• Beton er anvendt til bærende konstruktioner helt tilbage til romertiden, men har dog ikke været udbredt i det danske boligbyggeri før efter anden verdenskrig. Betonvægge, både in-situ støbte og betonelementvægge, er næsten med sikkerhed bærende og/eller stabiliserende.

Skal du altid bruge statiske beregninger, når du skal have revet en bærende væg ned?

Det enkle svar på dette er ja. Iht. bygningsreglementets §494 – §505 skal de bærende konstruktioner bl.a. dokumenteres, når arbejdet omhandler “Eksisterende konstruktioner under og efter ombygning”. Det vil altså sige, at det er lovpligtigt at lave statiske beregninger, når du ændrer i de bærende konstruktioner i dit hus (eksempelvis når du river en bærende væg ned).

Det er desværre et udbredt problem, at visse entreprenører ikke mener, at statiske beregninger er nødvendigt, hvis der er tale om en mindre åbning i eksempelvis en villaejendom. Det resulterer desværre i mange sætningsskader, hvor kunden står uden dækning, når uheldet er ude.

Hvis du vælger ikke at få foretaget statiske beregninger, er der ingen garanti for, at forsikringen går ind og dækker, hvis der opstår skader efterfølgende. I visse tilfælde vil mureren stille “fuld” garanti, men hvis mureren går konkurs, har du ingen dækning længere. Derudover risikerer du, at murerens forsikring går ind i sagen og finder ud af, at projektet ikke er lavet efter bygningsreglementet og i værste fald, vil forsikringsselskabet ikke dække skaderne.

Får du lavet projektet rigtigt og efter den gældende lovgivning, har du dækning på de statiske beregninger, fra vores rådgiveransvarsforsikring på op til 2.500.000 kr. og dækning på evt. fejl i udførelsen, fra murerens erhvervsforsikring.

Hvad koster det at rive en bærende væg ned?

Gennemsnitspris i villaejendom: 30-50.000 kr. ekskl. moms.

Gennemsnitspris i etageejendom: 45-65.000 kr. ekskl. moms.

Priserne kan variere meget fra leverandør til leverandør og afhænger også af væggens størrelse og materiale. Det er en fordel at vælge en entreprenør, som er ekspert i nedrivning af bærende vægge, da dette ofte er en kompliceret byggeproces, og en specialist kan i mange tilfælde udføre opgaven billigere og med langt mindre risiko for fejl. Når du modtager et tilbud på udførelsesdelen, står vi klar til at kigge tilbuddet igennem og rådgive dig i, om pris og ydelser ser rimelige ud. Vi kan også hjælpe dig med at finde den rigtige leverandør fra starten af.

Når du river en bærende væg ned i en etageejendom, skal entreprenøren lave en såkaldt udførelseskontrolplan, som dokumenterer, at udførelsen stemmer overens med det projekterede. Dette er et nyt krav i 2020, og det er derfor ikke alle entreprenører, som er klar over denne ændring. Spørg gerne entreprenøren, om han har foretaget nedrivninger af bærende vægge før, og om han har erfaring med dette efter de nye regler er trådt i kraft.

Husk at det er din og din families sikkerhed, det handler om, når du skal ind og ændre i de bærende konstruktioner. Det er derfor vigtigt, at du har en god mavefornemmelse med den entreprenør, du vælger.